De fromme vegatarer - kystens fede puritaner
Multe på fem fem fra Nordfyn
Multemysteriet er løst
Ihvertfald er der kommet lys på sagen med Brian Kjærs nyligt søsatte film "Multer på flue". For nogle år siden blev jeg grebet af multefeberen. På en blikstille dag i Ho Bugt ved Esbjerg, afslørede en forsigtig finne i overfladefilmen en flok multer på tangtogt i tidevands renderne. Først var der fem, så ti og pludslig var der multer overalt. Flere hundrede og mange var møgstore. Der var dømt multepursch og i modsætning til hvad jeg havde hørt var multerne slet ikke sky.
Ho-Ho Bugten
Tidevandsstrømmen i Ho Bugt er meget kraftig og kunne til tider vade op bag fiskene og klø dem i nakken med stangspidsen - næsten. Når de første fisk har vist sig, bliver tidevandet det eneste ur der virkelig tikker. Pursch fiskeri er altid spændende og i tilfældet multer, ret frustrerende. Multer er fanatiske vegatarer og rører kun undtagelsesvist kød - måske endda kun fordi de hader det. Jeg fiskede dengang med sneglehuse lavet af smeltet nylon - små udefinerlige salatblade og snotklatter. Men jeg har aldrig fanget en multe, på trods af mange timers ihærdige forsøg og fiskeri til flere tusinde multer. De lo gjorde de - multerne - ho ho ho
Multefilmen
Jeg vil derfor ikke kloge mig alt for meget om multefiskeri, men Brian Kjærs film giver nogle rigtig gode bud på forskellige angrebsvinkler og metoder, masser af tips, undervandsoptagelser og ikke mindst multefight. Den mand fanger MANGE multer!
"Multer på flue" kan bestilles på www.flywater.dk - hvor du også kan se et sneak-peak af filmen.