ARISTOFLIES OG BOAFANTASIER

De fleste der har har viftet en fluestang har givetvis hørt eller læst at fluefiskeri er:
Ædelt - Nobelt - Fornemt osv. Det forlyder sig at fluefiskeriet har sin oprindelse i det engelske aristokrati tilbage i - før Red Tag fik hale. At det er fed sport hersker der ikke nogen tvivl om, men oprindelsen ved jeg ikke hvem der kan tage æren for. At aristokratiet tog sporten til sig i england skyldes sandsynligvis en hr. Izaak Walton som var den første til at udgive en bog om emnet i samme land. Siden er fluefiskeriet ofte blevet knyttet til det fine og fornemme og det engelske aristokrati. Måske er det denne traditionelle opfattelse der er grunden til man tidligere ofte mødte skrabende, ærbødige eller ligefrem undskyldende ormebadere og blysvingere langs å, flod eller hav? Fluefiskeriet er gennem de senere år blevet mere "folkeligt", men som vaskeægte fluesnob kan man dog stadig kende en nybegynder. Hvis ikke på dobbeltrækket så på ornamenteringen.

Boaburgøjsere
Selvom dette ikke er en introduktion til fluefiskeri eller "Fluefiskieriets historie" er "klassiske laksefluer" et kapitel man ikke kommer udenom. De klassiske engelse laksefluer er ikke blot fluer, men overdrevne farve-fjerbunker som appellerer mere lystfiskeren, end til fisken. Ikke at de ikke kan fange fisk, men ingen kan bilde mig ind at detaljerne på en klassisk lakseflue gør en forskel. I lyset af at de hverken havde TV eller internet og vel dårligt en el-pære, har den klassiske lakseflue en stor åbenlys mangel. De er over en bred kam blottet fantasi. De enorme ressouser og de sindrige komplekse kreationer til trods. Det peger i retning af at der mere har været tale om fluemode, end en decideret fangstoptik. Engelsk mode blandt gammelaristokratiet ligner til forveksling - pink og pangfarver i alle regnbuens farver. Ikke min smag uden igen at nævne laksens.

Klassisk fantasiløshed
Man behøver ikke være gammel ved elven for at vide at det netop på det felt er en rigtig dårlig ide at gøre sig alt for skråsikker. De klassiske laksefluers fantasiløshed er måske i virkeligheden et udtryk for en fortvivlelse (og kedsomhed) som de fleste laksefiskere kender. Fluebinderiet har derfor vendt sig mere mod fiskeren selv, end mod fisken. Den klassiske lakseflue er gået i den "gale retning", ihvertfald i fiskemæssig sammenhæng. Ikke at fluefiskeri kun drejer sig om mad på bordet (for alt i verden kære Catch&Release udøver!), men det er sjovere når det napper lidt og laks er ret lækkert.

Af med uldsokken - på med Mörrumsrocket!
De fleste dygtige laksefiskere synes i vid udstrækning at være enige om at der ikke findes nogen ultimativ agn. Men det betyder ikke at de bare er ligeglade med hvad der sidder i enden af forfanget. Tværtimod. Fokus er flyttet fra de sindrige detaljer (og alskens troldomskraft) til moderne fiskefluer. Fiskefluer fordi de er udviklet til at fiske for fisken og der hvor den formodes eller vides at opholde sig. Samtidig er fluen ikke en isoleret "killer" eller kurtisator i enden af forfanget, men en del af en helhed. Line, stang, forfang osv. Nogle vil mene at alt er "ved det gamle", men jeg tror det ikke. De fiskere som gennem de senere år har haft succes med fluestangen, har taget det bedste fra spinnefiskeriet og kombineret det med fluefiskeriet. Fluefiskeriet har den åbenlyse fordel at det dækker vandet godt og man har god kontrol med hastighed, dybde osv. De fleste ved at det gælder om at have fluen i vandet, men det er ikke altid nok.

2 kort 3 laks i Mörrum
Et eksempel på en flue som er udsprunget af denne taktik er Mörrumstubes. Små messingbullets med en enkel og levende hårvinge. Den vidner om en form for fiskeri hvor dybde, fart og effektivitet er tænkt ind i gamet og de nye muligheder der findes i grejet. Ved feks. Mörrumsåen er der lokale fiskere som sværger til en uldsok og fanger store laks. Men kigger man lidt i fangstjournaler og fisker lidt ved åen, er det langt fra dem som fisker bedst. Netop Mörrumstubes er blevet et hit langs åen, med god grund, men fordi det er en flue som repræsenterer en gennemtænkt form for fiskeri. En af mine venner fangede for et par år siden 3 laks på to dagkort i åen, hvor andre stort set ikke fik fisk. Hvis det bare var det ene eksempel kunne med rette betegnes som held. Nu gør han det samme i Norge og de fleste andre steder han svirper lidtt med fluen!

Amerikansk kreativitet
Inspirationen til den nye form for fluefiskeri kommer i vid udstrækning også fra amerikansk fluefiskeri. Hvis man sammenligner en europæisk fluetavle med en amerikansk er forskellen forbløffende. Amerikanske fluer er præget af stor fantasifuldhed og de er i vid udstrækning kreative kreationer med fokus på fiskeriets beskaffenhed, kombineret med en mere rationel vinkel til fiskeriet. Europæsike derimod ofte med indbygget stoisme og klassikerens kvælende konservatisme. Men ikke alle. Danske fluefiskere som Kurt Malmbak Kjeldsen er en af mine største favoritter når det gælder bøger på området. Manden bag bogen Havørred-havørred (1979) som er både inspirerende og nytænkende. Selvom resultaterne selvfølgelig tæller i fiskeriet (og ofte til den kreatives fordel), bliver det i mine øjne altid lidt sjovere når man prøver andre veje. Specielt når det lykkes!

Mere om Mörrum - Naturfreak eller Paderborner fisker

Mere om Mörrum - Mörrumsfluer - Mörrumsbullet

Mørrums hjemmeside (fangstrapport, webcam mm.)

Uddrag fra en fluefiskers dagbog - min egen. Kreativ succes i bakspejlet