Øllebrød, orm og ørredpursch

Var inviteret til øllebrød og et gensyn med en å vi fiskede i som knægte - i søndags. 4 grandvoksne mænd med orm og små spinnestænger, havde fundet et legitimt albi i Matthias - Thomas´ søn på 6 - for igen at fourage gennem skoven og dappe orm i hullerne.
Tørken havde givet Sørens far (ham med penge og en større proprietærgård) en bekymret mine, og havde forvandlet de dybeste huller til knæhøjt vand. Umiddelbart virkede det som om der ikke havde været mennesker, siden vi var der sidst. Bjørnekløerne var meterhøje og skovbunden et massivt tæppe af brændenælder, men det kunne ikke stoppe vores orme-raid.

Jeg havde dårligt dyppet ormen, før Anders med ivrig stemme formaner at jeg skal kaste opstrøms til en fisk han lige har set og ikke selv kan kaste til. Ormen glider ind under træets rødder og nykkene er ikke til at tage fejl af. En pæn bækørred tumler rundt i det lille hul og har desværre slugt ormen helt. Aflivningen bliver med lidt grim smag i munden.


De dødsensfarlige ormebadere og deres bytte

Grov fisk
Vi overvejer at slippe de resterende orm ud i skovbunden og vende næsen mod den lovede øllebrød og pandekager. Men flere ivrige stemmer taler om nogle rigtig gode huller længere opstrøms, så vi fortsætter vores raid. Skoven er ufremkommelig, så vi går fire mand og en lille dreng høj videre opstrøms, midt ude i åen. I et sving afslører hvirvler i sandet, at en fisk er flygtet opstrøms. Faktisk er åen helt grumset og indikerer at det ikke har været en lille fisk.

Pludslig rejser en bule sig længere opstrøms og en stor grov bækørred glider med majestætisk ro ned og stiller sig lige for vores fødder. I en håndvending løsner Anders ormen fra krogholdet og placerer den i et flot følt kast lige foran fisken. Uden at tøve klapper de grove kæber omkring ormen og tilslaget kommer promte. Vi andre ser målløse til og forundringen udløser et hav af kommentarer og jublende tilråb. Fighten bliver kort og kontant og resten kan ses (og høres!) på videoklippet herunder: