mandag, maj 15, 2006

Kim til en lystfiskerhistorie

De episoder jeg af og til mindes om tabte fisk er altid lidt gådefulde og mystiske og drejer sig ofte om fisk jeg aldrig fik set, men bare havde på. Ikke sjældent har jeg grebet mig selv i fortællinger med store armbevægelser - for så pludslig at blive ramt af tvivl på oprigtigheden af den tålmodige medfiskers lydhøre attitude.
Aftenens begivenheder ved Rudkøbing Skudehavn kunne blive en af den slags lystfiskerhistorier som vokser og vokser. Men her begivenhederne frisk i erindring.

Sommerrevet
Da sommeren i et hug ramte landet, havde jeg en løs teori om at fiskene havde flyttet sig fra vinterpladserne. Fra de varme badekar til åbne rev og lignende. Ikke langt fra min nuværende bopæl, findes der et kæmpe rev, med meget kraftig strøm. På ydermolen i Rudkøbing Skudehavn. Forleden aften tog jeg hunden, fluestangen og en stor blå Ceres Royal med på havnen.
Revet er stort og som det ses af luftfotoet, er det fyldt med "striber", trukket i sandet af den stærke strøm imellem store sten. Det er til tider, som at fiske i en kæmpestor å. I strømhvirvlerne bag stenene, viste fiskene sig ganske hyppigt med en ryg- og halefinne. Desværre var de fleste ude af rækkevidde. Fik kun en enkelt fed grønlænder.

rev_rukb.jpg
KRAK luftfoto over revet (Vælg "baggrundskort" på KRAK´s kort for at se luftfoto)

Ocean Ripple
Gik derned her til aften med samme udrustning. Da jeg ankommer er det blikstille og langelandsbroens spejling i bæltet, minder mig om en Photoshop effekt (Ocean Ripple). Drikker min øl og scanner overfalden for finner, før jeg starter fiskeriet . Der er ikke umiddelbart tegn på liv, men vandspejlet er uimodståeligt og trygler nærmest om at blive skåret af en flueline. En havørred rumsterer langt ude og tager en lufttur. Skifter til en cigarflue, som driver på overfladen helt ude i kastet og forsvinder i en hvirvel. Løslinen + en god del fra fra rullen forsvinder i et jævnt sejt træk.

Store fisk starter med et udløb
Sådan starter gode fisk som regel på kysten. Da udløbet stopper og jeg strammer op til en kraftprøve, får jeg solid og tung modstand. Den slæber rundt derude mellem en masse sten og er pludslig urokkelig. Prøver fra forskellige vinkler at trække fisken fri, men uden held. Har 0,31 (Ace Riverge Fluorocarbon) i spidsen af forfanget (bruger lidt kraftigere forfang til aften og natfiskeriet) og frygter at skydelinen springer før forfanget. Kapper skydelinen og går hjem og henter mine waders.

Da jeg kommer tilbage er det blevet mørkt. Monterer skydelinen på fluehjulet og bevæger mig forsigtigt ud over revet. Trækker linen fri af tang og sten, får fat i forfanget og kan løfte det jeg tror er en stor tangdusk og en sten mod overfladen. Det er bælgmørkt, vandet oliesort og faktisk lidt uhyggeligt. Pludslig bevæger tangdusken sig og trækker voldsomt. Med forfanget rullet rundt om hånden, giver det et lille smæld da linen springer. Vader i land med en temmelig flad fornemmelse og hele situationen virker let latterlig.
Selvom fiskene plasker ude i mørket, pakker jeg grejerne og går hjem.