onsdag, november 24, 2004

Wayfahrer - smuggler - traveller



Den er ikke større end den kan gemmes i en kuffert og smugles med på en ferie, som måske ikke lige var tiltænkt fiskeri. Selvom smuglerstangen nok går gennem tolden uden problemer, kan der være andre der vil kaste et strengt blik når du pakker til rejsen. Mere end en gang har jeg stået på en bro i alperne og set ørreder foruroge i de spritklare grågrønne smeltevandsfloder. Det trigger som regel en god gang fiskefeber, men har aldrig haft mulighed for at gøre noget ved ørrederne eller feberen.


Ørredpursch i Pyrenærene eller multer i Grækenland
For et par år siden investerede jeg i en fem-delt Wayfahrer 9" # 6. En glimrende all-round stang som endnu ikke er blevet brugt til luskefiskeri under broer i alperne. Faktisk har jeg endnu ikke haft mulighed for at dyrke alpefiskeriet, men ser frem til det og måske bliver der alligevel tale om decideret fiskeferie? Indtil videre er min Wayfahrer kun blevet brugt til stallinger i åen, havørreder på kysten og en timelang fight med norsk laks.






Tolderen siger nok OK...
Jeg elsker at snorkle og f.eks i Grækenland finder man ofte cruisende multer langs stranden. Så der er mange muligheder og måske mere et spørgsmål om at begrænse sig?

Redingtons Wayfahrer er iøvrigt en glimrende stang til rimelige penge - har set den på tilbud til omkring en tusse for tiden.