mandag, januar 09, 2006

Varm kakao og kold krogning

Var til fødselsdag igår, på fyn, på landet, hos en ven, Anders. Familie, venner, bekendte og en masse børn var inviteret til kakao, boller og senere varm suppe, på en iskold vinterdag. Lunt i det lille bindingsværkshus - og rart at hilse på nogle venner jeg efterhånden ser alt for sjældent. I de små pauser, hvor børnene var optaget af leg og "hvem-tager-opvasken-og-hvor-mange-mænd-bliver-siddende" spændingsfeltet behændigt var redet af (på kanten af stolen, hvis et af de strenge blik skulle falde på mig), blev der mulighed for lidt fiskesnak.
kola_clevage.jpg
Klippe og stryg ved Ponoi River - Kola peninsula

20 laks uden rygepauser
Thomas havde været på Kola-halvøen og jeg havde kun set billeder fra turen og ville høre mere. De havde haft dårligt fiskeri og Thomas havde "kun" landet omkring 20 laks på en uges fiskeri i Ponoi. Men han var alligevel tydeligt begejstret. Ikke kun det storslåede landskab, men han havde selvsagt mødt andre ligesindede, heriblandt et par franskmænd, som udover godt selskab og cigarillios havde givet ham nævneværdige tips og ideer, jeg nu videregiver på tredjemands-hånd.

thomas_kolalaks_cigarillio.jpg
Thomas med Kola laks og cigarillio

Franskmændene havde fisket i Ponoi gennem mere end ti år og alle fiskene til trods, var deres lakse-iver fuldstændig intakt. Faktisk mente Thomas fangst-glæden måtte være tiltaget med årene. Han og en af franskmændene havde en dag fundet en pool fyldt med laks, hvor de tilsammen landede 16 fisk. Da Thomas havde fanget et par stykker og mente det var tid til pause og cigarillio, havde franskmanden hisset og manet ham tilbage i floden. Selvom franskmanden havde fisket Ponoi under langt bedre forhold og landet flere hundrede laks, var der ikke noget med at sole sig sølvblank når fiskeriet var optimalt.

Rutineret laksekrogning - den 3. metode
Udover de manglende pauser kunne Thomas, med stor iver berette at franskmændene mistede ganske få laks. Hemmeligheden var, som han også fik bekræftet ved selvsyn - men ikke var helt cool nok til selv at udøve - afprøvet på MANGE laks. Så mange at metoden virker overbevisende.
Der er skrevet meget om lakse-krogning på flue, men altid med store forbehold, som måske skyldes at test-muligheden sjældent er tilstede og skulle den indfinde sig, er det ikke sikkert man lige er i test-humør. Nogle tyr til den potente løsning i form af et kontant "tilslag" når fluen suges, mens andre giver lidt line og lader laksen gå tilbage på sin standplads før de løfter stangen og sætter krogen.

De pågældende franskmænd derimod havde lagt et ekstra trin ind i den sidstnævnte metode. Det betød at de ikke blot lod laksen gå tilbage på standpladsen når fluen blev taget, men med helt løs bremse lod strømmen trække line af hjulet før stangen blev løftet. Metodens logik er således - ærværdige læser - at strømmen trækker linen ned bagved fisken og det egentlige "tilslag" derfor får det optimale udgangspunkt, fordi linen stille og roligt glider ind i kæftens saks.
Fisken røvpules med andre ord, ikke kun i den forstand at den bliver taget bagfra, men også fordi den først opdager den ufrivillige indtrængen når det er for sent.

franskman_kolalaks.jpg
Franskmand har "røvpulet" endnu en Ponoi laks

Metoden virker ifølge franskmændene bedst med enkelt og dobbeltkroge, da messingtubes o.lign. er for store og tunge og laksene opdager bedraget før det er for sent. Iøvrigt fangede de godt på fluer a la Allys Schrimp og under mere gunstige forhold går laksene amok på streamende bomberfluer i overfladefilmen.